En hel weekend, hvor taget lettede i Trustrup Kulturhus

Foto og tekst: L. Knold
Redaktør: L. Knold
2. november 2010

 


Hver en dag i weekenden 29.-31. oktober har været unik, med rigtig go´ underholdning, selskab og stemning.

Fredag: Uventet fornem besøg
Har man hørt en jodler i weekenden, har man helt sikkert været forbi Kulturhuset i Trustrup. Her blev er givet den gaaaasss i hele weekenden.
Nogen ville nok kalde det for et kulturchok, da de fredag mødte op til jodlefest. Her lagde Jodle Keld ud med de sange han kunne bedst, og hans jodle kunnen blev sat på prøve. Jodleren fra Studsgård jodlede på bedste ”jodle Birge” vis og sang bla ”Du burde købe dig en tyrolerhat”. Stemningen var sat og der var godt gang i den hele aftenen. Ganske uventet kom Jodle Birges søn Bo Young på besøg og festede med hele aftenen.
I musikpauserne underholdte betjeningspigerne sammen med Hansi Hinterseers ”Hände zum himmel” og der var konkurrencer med søm i tømmer konkurrence.
 
.

Se video med Jodleren fra Studsgård

Lørdag: Jodle og rock
Kulturhuset blev fyldt godt op. Når man kiggede ud over salen mærkede man straks stemningen og der var tæt med tyrolerhatte. Alpe Heidis og mænd i Lederhosen servicerede kvikt de mange feststemte gæster med store ølkrus. Øl som både kunne fås i classic og mørk, og begge dele fra Grenaa Bryghus. Jodleren fra Studsgård havde lagt vejen forbi, selv om det ikke var på plakaten, og dannede grundlaget for en go´ og stemningsfuld aften. Dansegulvet var fyldt da ”Roger and Over” fyldte luften med rockmusik, bla deres egen ”Volvo B18”. 
 

.

Se video med "Roger and Over"

Søndag: Grine og græde
Pensionisterne var blevet inviteret til at komme og opleve poperretteparret Birgit og Mads. Har blev sunget sange som man kunne synge med på, bl.a. et potpourri fra filmen ”Sommer i Tyrol”. En meget glad og underholdende optræden. Mads gjorde det imponerende godt med de høje toner i operettesangene, og Birgit sang med charme og flirt sig ind i alles hjerter. Jodle Keld fik smilet frem på alles læber, ja jo bedre humør man kom i og grinte, jo mere gav han den gas. ”Kyllingefarm” fik ekstra pip og jodlen denne dag. Endnu en mindeværdig dag for alle.

.

Se video med "poperetteparret Birgit og Mads"
Se video med "Jodle Keld"


Alle 3 dage blev der serveret schnitzler mit gemüse, frisk lavet i køkkenet af lokal ”Alpe Heidi”.  Gæster blev serviceret med både mad og øl af lokalkendte tyrolerklædte mænd og kvinder.

Arrangørerne Bestyrelsen ved Trustrup Håndværker- og Borgerforening, takker for opbakningen fra gæsterne og sponsorerne samt alle hjælperne, som var med til at gøre denne oktoberweekend mindeværdig.

      

Tak til sponsorer:

Djursland Kloak-Service ApS
Kattegat Teknik
Aalrode Tømrerfirma A/S
Tofteberg Grafisk
Elcon Grenaa


 

Trustrup Gulvbelægning ApS
Dagli´ Brugsen Voldby
Dagli´ Brugsen Lyngby
 Maler Hansen
ATV maskinservice
Egehøj Dyrepension
Emmas eftf
Frey’s Planteskole
Gårdbutikken Trustrup
Trustrup VVS
Bygma Grenaa

HH Hair Design
Lyngby Tømrerforretning
Lyspunkt Balle
NetAvisen
OK/Plus
Bøhl Skilte og Solfilm
Lyngby Entreprenør-forretning ApS
Trustrup Malerfirma
Tip Top Rengøring
Djurslandsbank